Foredrag til voksne / fagpersoner

Foredrag til foreninger

Nedenstående foredrag henvender sig til voksne, der arbejder med unge i hverdagen.

Det inkluderer alt fra psykiatri og skolelærere til uddannelsesvejledere, pædagoger, ungeenheder og kommunale indsatser. Det gælder også for foreninger og organisationer, der arbejder med unge på forskellig vis.

Med over 500 foredrag bag mig tør jeg godt love jer et oplæg, der bliver husket – og gør en forskel i arbejdet med unge.

FOREDRAG

De unges perspektiv

I dette foredrag deler jeg ud af min personlige erfaring med bl.a. angst, en medfødt hjertefejl og Tourettes – men også af min faglige viden og indsigt fra mere end 12 års arbejde med psykisk sårbare unge.

Jeg har bl.a udarbejdet undervisningsmateriale til 9 forskellige diagnoser, som i dag bruges landet rundt af fagpersoner, skoler og institutioner.

Foredraget giver et indblik i, hvordan man som fagperson kan forstå, møde og motivere unge – også dem, der har svært ved at stå op om morgenen, forstå sig selv eller navigere i en hverdag med én eller flere diagnoser.

Udbytte af foredraget:

  • Viden om, hvordan man skaber gode fællesskabsrammer for unge, som har andre behov
  • Indblik i, hvordan man møder unge bag adfærden – og får øje på det, de ikke altid selv kan sætte ord på
  • Mit system til hvordan jeg skaber trygge rammer for de unge, som har det svært socialt
  • Konkrete metoder til at hjælpe unge med at forstå sig selv og finde motivation i hverdagen
  • Indsigt i, hvordan man som fagperson selv kan gøre en forskel – også uden de perfekte rammer eller løsninger

Alle foredrag er uden slideshow – og med masser af humor og ærlige, personlige eksempler.

Reference

Jeg prioriterer altid at være på stedet minimum 1 time før foredragets start. Det giver os god tid til at sikre, at teknikken fungerer – og vigtigst af alt: at jeg kan hilse på jer og måske møde nogle af deltagerne på forhånd.

Efter foredraget bliver jeg meget gerne hængende til en snak, hvis tiden tillader det. Det skaber ofte ekstra værdi og giver mulighed for at gå mere i dybden med de emner, der har rørt eller inspireret undervejs.

Jeg glæder mig til at møde jer!

Rikke Hansen - Ung Odense

“Vi havde besøg af Mads til vores pædagogiske døgn. Han var inspirerende, nærværende og autentisk. Vi blev klogere på, hvor vigtigt det er at tale om de ting, der er svære og hvordan vi skal gøre det. Han var så god, at vi er nødt til at booke til ham vores elever også.”

Rikke Hansen, Lærer, Ung Odense

Stemningsbilleder

Mangler du en peptalk til dit næste event?

Så klik på knappen nedenfor.